Eksempel nr. 1

Kronik af direktør Flemming Jeppsson Danish Aviation College

Pilotuddannelsen.
Den usynlige uddannelse.

I det danske uddannelsesbillede er der en mængde forskellige veje, som de unge kan vælge frem til drømmejobbet, eller det første trin på karrierestigen. Det er fælles for langt de fleste retninger, at der på den ene eller anden måde er offentlig støtte til den søgte uddannelse. Enten fra stat, amt eller kommune. Det er helt nødvendigt, fordi samfundet har brug for, at så mange som muligt uddanner sig, så langt lyst og evner rækker.

Uddannelse til alle
Økonomien bør ikke være en afgørende faktor i valget af uddannelse. Samfundet må da helt klart også være interesseret i at få de unge med de rette kvalifikationer ind på de kompetencegivende, såvel som de studierelaterede uddannelser. Og det er derfor godt, at skole og videreuddannelse er gratis, eller næsten gratis. Det synspunkt kan man i dag fremføre som en konstatering og ikke et budskab med politisk farve. Det er accepteret sund samfundsfornuft, og tankegangen falder da også fint i tråd med målsætningerne om, at vi i Danmark skal hævde os i den globale verden, i kraft af de unges gode hoveder og i kraft af en vision om at være førende som videnssamfund, med en veluddannet og stabil arbejdsstyrke.

En del af denne arbejdsstyrke udgøres af piloter. En ret usynlig gruppe i det store erhvervsbillede. Dels fordi det målt i tal er en lille gruppe, idet der kun bliver udstedt et forsvindende lille antal erhvervspilotcertifikater og dels fordi der samlet set blot er cirka 1000 personer, som bruger pilot som betegnelse for deres hovederhverv.
Også i uddannelsesbilledet er gruppen af piloter meget usynlig. Pilotuddannelsen hører under Korte Videregående Uddannelser, KVU. Den seneste statistik viser, at der samlet er gennemført under 200 uddannelser indenfor transportsektoren som helhed. Dette tal omfatter sikkert både lokomotivførere og skibsførere og skal sammenstilles med det faktum, at det samlede antal KVU’ere i samme periode er på ganske mange tusinde, og at det samlede antal påbegyndte uddannelser ligger et langt stykke over de hundredetusinde.

Virkeligheden for pilotuddannelsen
Den korte vej til at kunne kalde sig trafikflyver, erhvervspilot eller blot professionel pilot, går typisk via en eksamen fra HHX- eller Htx-gymnasium. Derefter et integreret skoleforløb på ca. 20 måneder, hvor teori og praktiske flyveøvelser veksler mellem hinanden frem til de afsluttende eksaminer, som forestås af Statens Luftfartsvæsen, og udstedelsen af det endelige certifikat. 
Dette kunne jo være en beskrivelse af en hvilken som helst uddannelse. Det, der adskiller den fra alle andre uddannelser, som fører frem til en erhvervskompetence, er det forhold, at alt vedrørende uddannelsen skal betales af eleven selv. Det gælder lige fra de indledende helbredsundersøgelser, over leje af skolelokaler, lærerlønninger, skolebøger, leje af fly, landingsafgifter, eksamensgebyrer til Statens Luftfartsvæsen, som udgør 2000,- per eksamen af de i alt 14 eksamener, og 6500,- per flyveprøver, hvoraf der er to i alt, til betalingen af kost og logi. Pilotuddannelsen er samtidig så krævende, at det ikke er muligt at kombinere denne med et arbejde.

Samlet betyder dette, at den kommende erhvervspilot skal skaffe en finansiering i størrelsesorden 700.000,00.- Blot for at dække selve uddannelsen. Hertil kommer så leveomkostninger. Disse beløb vil selvsagt forhindre et antal egnede unge mennesker i at tage uddannelsen, og spørgsmålet er, om det er i samfundets interesse, at valg af job skal være afhængig af, at forældre eller familie er i stand til at kautionere eller låne et så stort beløb og investere det i deres barns uddannelse.

En uddannelse til pilot i forsvaret er derimod både gratis og med løn under hele studieforløbet. Her har samfundet taget en overordnet beslutning om, at forsvarets piloter skal blive i forsvaret, så man ikke
bruger en megadyr specialistuddannelse til en civil transportopgave, som kan tilvejebringes på en billigere måde.

Tilbage er kun muligheden for at forsøge at finde en billigere uddannelse i udlandet. Det kan lade sig gøre i visse lande, bl.a. på grund af forskelle i moms og afgiftsreglerne. Men det gør under alle omstændigheder ikke uddannelsen væsentligt billigere. Og set fra et samfundssynspunkt er det næppe en fordel både at eksportere de gode hoveder og i tillæg fjerne grundlaget for den kompetente undervisning, som luftfartsbranchen herhjemme leverer.

Nogle vil måske mene, at sektoren i forvejen er så lille, at man bare kan ansætte piloter fra udlandet og helt undgå selv at tilbyde uddannelsen. Hvilket da også lader sig gøre med de intereuropæiske JAR-regler (Joint Aviation Rules) og EU´s direktiv om arbejdskraftens frie bevægelighed. Men udenlandske piloter vælger fast bolig i hjemlandet og betaler således skat i hjemlandet. Præcis det samme gør sig gældende for danske piloter. Det er derfor en klar fordel for det danske samfund som helhed at holde fast i uddannelsen af egne piloter.

Løsningsmuligheder og visioner
Man kunne ønske sig at stat, regioner og kommuner ville vise større forståelse for pilotuddannelsens særlige problemer og forudsætninger. Om ikke andet bør et alment kendskab til de grundlæggende betingelser, som gælder for denne uddannelse, kunne udmøntes i beslutninger om delvis dækning af uddannelsens omkostninger.

Det kan være i form af at lægge det teoretiske pensum ind i det eksisterende videreuddannelsessystem for voksne, VFV. I form af momsfritagelse for hele skolefly-sektoren, som ville ligestille pilotuddannelsen med de tekniske skoler. I form af ligestilling mellem skibsføreruddannelsen og en luftkaptajnsuddannelse, således at begge har støtte til det teoretiske pensum, inklusive lærebøger, og er ligestillet med hensyn til den merit førstnævnte uddannelse giver i forhold til erhvervsbachelor uddannelse. Eller i form af direkte offentlig støtte eller statsgaranterede lån til dele af uddannelsen.

Beslutningstagerne vægrer sig måske ved at investere i en smal uddannelse i et konjunkturfølsomt marked. Det er jo en kendsgerning, at det offentliges udgifter, til påbegyndte, ikke-afsluttede uddannelser herhjemme, løber op i milliardbeløb. Milliarder anvendt på uddannelser, der ikke fører kompetence med sig. Men især pilotuddannelsen kan organiseres, så der er sikkerhed for, at offentlige midler forvaltes ansvarligt!
Adgang til uddannelsen som erhvervspilot skal gøres betinget af en kvalificeret egnethedsvurdering, således at der er den bedst mulige sikkerhed for den nødvendige motivation og de rigtige personlige evner og forudsætninger for et godt resultat af uddannelsen. Der skal være kvalitetssikring af uddannelsen, med beståelseskvotienter, stopprøver, og tidsbegrænsning. Fuld indsigt i skolernes økonomi. Og naturligvis enighed om den nødvendige kvalitet i uddannelsen.

Set i sammenligning med det samfundet betaler for at få uddannet en pædagog, ca. 400.000,- eller en læge, ca. 750.000,-, burde det måske ikke være noget problem at gøre uddannelsen gratis. Men for at sikre at eleverne er motiveret for gennemførelsen af uddannelsen vil en vis egenbetaling være ikke blot acceptabel, men også fornuftig.
 

Eksempel nr. 2

Kronik af Kjeld Liisberg, Busch Vakuumteknik

Mange faldgruber ved
køb af vakuumpumpe

Hverdagen er fuld af risici og faldgrupper, og sådan er det også i pumpeverdenen – især når det drejer sig om vakuumpumper, som i stigende omfang anvendes i fremstillings- og procesapplika-tioner, lige fra pakning af fødevarer til farmaceutisk og kemisk produktion. Pumper er, ligesom mange andre vigtige anlægskomponenter, en betydelig investering for de fleste virksomheder. Og på trods af de store fremskridt, der er gjort indenfor udvikling og design af udstyr, gør mange købere ofte de samme fejl gang på gang.

Nedenfor gennemgår Kjeld Liisberg de syv mest almindelige fejltagelser ved valg og indkøb af vakuum-pumper.

Fejl nr. 1 - Se på driftsudgifterne
Ofte undervurderes driftsudgifterne i den tro, at det er en mindre væsentlig faktor. Det er uhyre vigtigt at bruge en smule tid på at analysere udgifterne til drift og vedligeholdelse samt pumpens levetid, og sammenligne disse med investeringen. Disse udgifter har stor betydning for, hvad pumpen koster igennem hele sin levetid.

I mange brancher benyttes vakuumpumper i forbindelse med højteknologisk udstyr, som koster adskillige millioner kroner. Og her er det vigtigt at investere i en kvalitetspumpe og vedligeholde udstyret, så maskinen ikke bryder ned en skønne dag, med produktionstab og store reparationsudgifter til følge.

Fejl nr. 2 - Det er ikke bare luft
En anden almindelig fejltagelse er at tro, at alt udstyr til luftbehandling er det samme. Fordi trykluft og vakuum ligner hinanden, og samtidig er vidt forskellige fra væsketransport, bliver de to ofte ligestillet. Misforståelsen kan opstå ved at de fleste af de produkter, vi anvender i vor dagligdag, er fremstillet ved hjælp af trykluft. Og til en lille del heraf bruges også vakuumudstyr. Da de små detaljer kan have meget større indflydelse på et vakuumsystem end på et trykluftsystem, bør principper og procedurer fra trykluftsystemer ikke anvendes på vakuumsystemer.

Udgifterne til en vakuumpumpeinstallation vil normalt være større end til en tilsvarende trykluftinstallation. Derfor er det vigtigt at gøre brug af den ekspertise og viden, som normalt ligger hos pumpeproducenten eller leverandøren. Der er som regel hjælp at hente til dimensionering af systemet – også selv om investeringsbudgettet ikke rækker til rådgivning på højt plan.

Et typisk eksempel er, når de gældende regler for trykluft ved 7 bar, anvendes for vakuum ved ned til -1 bar (eller 0 bar absolut, som det hedder i branchen). På et forbrugssted for trykluft, hvor der kun er behov for luft ved 4 bar, monteres blot en reduktionsventil, der giver et trykfald på 3 bar.
Er der også et trykfald på 1 bar i rørledningerne, er der mindre arbejde til reduktionsventilen. Men sådan kan man ikke dimensionere sit vakuumanlæg. Et trykfald på 1 bar er meget, når 1 bar er alt, man har til rådighed. Fysikkens love begrænser simpelthen anvendelsesmulighederne for de almindelige trykluftsprincipper i et vakuumsystem.
 
Fejl nr. 3 – Begrebet 100 % tæt findes ikke
Det er en meget almindelig fejl at tro, at et vakuumsystem er tæt og fri for lækager. I trykluft-systemer sker en lækage til omgivelserne, mens den i et vakuumsystem sker fra omgivelserne til vakuumsystemet, hvilket har stor indflydelse på hele vakuumprocessen. Fysikkens love gælder også her. Og i dette tilfælde er det Boyles lov (irsk videnskabsmand 1627-1692), som foreskriver at produktet af tryk og volumen er konstant for en idealgas, forudsat at temperatur og stofmængde er konstant. Men det er ikke sikkert at det, der tilsyneladende virker i ét vakuumsystem også virker i et andet vakuumsystem.

For eksempel betyder et hul på 1mm i diameter i en 1 mbar vakuumrørledning, at der kræves en vakuumpumpe med en kapacitet på 1000 m3/h blot for at opretholde vakuum. Det svarer til en 6” rørledning og en vakuumpumpe med en 22kW motor.

Fejl nr. 4 – Husk at bruge beskyttelse
Der er to sammenhængende problemstillinger at tage hensyn til: Mangel på passende beskyttelse og manglende forståelse for hvad en urutineret operatør kan gøre ved et justeringspanel i løbet af en nattevagt. Ofte er vi blevet kaldt ud for at afhjælpe driftsproblemer i både mindre og specialiserede virksomheder samt hos avancerede og højteknologiske virksomheder, blot for at opdage at kunden ikke har beskyttet sin vakuumpumpe.

Nogle af de kendte skrækscenarier er:

• Svejseslagger som ”uhindret” får lov at passere igennem en skruevakuumpumpe til 150.000 kr., fordi kunden ikke har installeret sugefilteret

• Rørsystemer med vandlommer evakueres og indholdet passerer gennem vakuumpumpen, som ikke er beregnet til at transportere væsker, fordi den har intern kompression (og væsker kan ikke komprimeres)

Fejl nr. 5 – Sørg for den rigtige placering
Når vakuumpumpen står i varemodtagelsen og venter på at blive installeret, vil den ”Pumpernes konge” – hvis vi for sjov forestiller os, at den er menneskelig – ængsteligt tænke: ”Bare jeg bliver placeret et sted, hvor der er tilstrækkelig ventilation – ikke for varmt og ikke for koldt. Og bare de husker, at jeg kører bedst, når de påfylder den rigtige olie og bruger de rigtige oliefiltre”.

Med andre ord, tænk grundigt over rørføring samt valg og placering af ventiler.

Fejl nr. 6 – Tag ingen nemme og hurtige beslutninger
I den grå zone mellem de simple og de meget komplicerede anlæg kan man stadig støde på de hurtige cowboys, som ikke finder det absolut nødvendigt at rette sig efter fysikkens regler – og som ikke kender begrebet almindelig god praksis. En central vakuuminstallation, som er forbundet til flere forbrugssteder, kræver professionelle håndværkere.

Fejl nr. 7 – Der er ingen altmuligmænd
Med det meget brede applikationsbehov for vakuumudstyr, er der ikke én producent, som har den bedste løsning til alle behov. Heldigvis fokuserer de fleste producenter på deres kernekompetence-områder. I hvert enkelt tilfælde er det vigtigt, at vakuumpumpen er kompatibel med processen.

Lad leverandøren finde ud af, hvordan opgaven kan løses og lad ham eller hende udarbejde et logisk og acceptabelt forslag. Hvis leverandøren ydermere er villig til at give vakuumgaranti – eller endnu bedre en tilbagekøbsgaranti - så er køberens risiko reduceret væsentligt. Og det giver en vis garanti for at leverandøren har den nødvendige produkt- og procesviden samt at han er engageret i opgaven.

Kend dit behov – og få afdækket dine risici!